Historien

Om Galerie Pi – og indehaver Merete Hertz.

Jeres kunstrådgiver

Om min baggrund som indretningsarkitekt og mange års erfaring inden for kunstverdenen.

Galleriets historie

Galerie Pi som udstillingssted i hjertet af København 1997-2025.

Udstillinger

Se et udvalg af fotos fra galleriets solo- og gruppeudstillinger.

Jeres
kunstrådgiver

Merete Hertz, indehaver af Galerie Pi


Mit forhold til rum og kunst begyndte ved tegnebordene som nyuddannet indretningsarkitekt i 70’erne, tog form gennem årene som udøvende kunstner, og har de seneste 28 år udfoldet sig gennem Galerie Pi i Københavns centrum.

Vejen hertil har været både bred og dybdegående:

Fra forskningsprojekt om bæredygtigt byggeri på DTU til System Abstraktas innovative designløsninger. Fra egen gallerirepræsentation som billedkunstner til at drive tøjforretningen Kolorit på Østerbro i København i over 30 år med bl.a. mit eget designmærke.

Hver erfaring har skærpet min forståelse af hvordan kultur, rum og mennesker mødes.

Gennem Galerie Pi har jeg siden 1997 kurateret hundredvis af udstillinger og opbygget tillidsfulde relationer med både kunstnere, private samlere og virksomheder.

Jeg har rådgivet og indrettet med kunst for virksomheder heriblandt PR-bureauet Burson & Marsteller, Lyngby Rådhus, Copenhagen Business School, Nærum Gymnasium, VIP-penthouselejlighed i det tidligere Hotel Europa og restauranten CLOU.

Når jeg som kunstrådgiver træder ind i jeres hjem eller virksomhed, er det med samme integritet og mange års erfaring med at læse rum, forstå sammenhænge og se potentialer. 


Galleriets
historie

1997-2025


I næsten tre årtier har Galerie Pi været en betydningsfuld aktør i den danske kunstverden.

Med base i Borgergade i Københavns centrum etablerede Galerie Pi sig som et ambitiøst udstillingssted, der lige siden sin start i 1997 formåede at opretholde en spændende balance mellem etablerede navne og lovende debutanter fra Norden og den internationale scene.

Galleriet dannede ramme om 7-8 soloudstillinger og 2 gruppeudstillinger om året med fokus på samtidskunstens diversitet: fra klassisk maleri og skulptur til tværgående kunstformer og tankevækkende kunstnersammenføringer.

Altid med den enkelte kunstners unikke udtryk og udvikling som det vitale omdrejningspunkt.

Galleriet var i perioden medlem af Danske Gallerier, tidl. Dansk Galleri Sammenslutning.

Galerie Pi eksisterer ikke længere som et klassisk galleri med en fysisk lokation, men er båret videre i online-regi som en kunstrådgivningsvirksomhed.

2025-


Galerie Pi: fra udstillingssted til kunstrådgivning

Efter 28 års dedikeret arbejde med at formidle kunst og bygge bro mellem kunstnere og kunstelskere tog jeg i 2025 springet fra gallerist til uafhængig kunstrådgiver og flyttede ud af lokalerne i Borgergade.

Flere af galleriets faste kunstnere er fortsat tilknyttet, og kunsten forbliver i centrum – nu blot i en ny konstellation, hvor årtiers erfaring åbner døre til nye samarbejdsformer.