Hvor højt skal værket hænge for at rummet åbner sig?
Hvilke dialoger opstår når værker mødes side om side?
Hvordan skaber vi balance og flow i rummet uden at det føles overdrevet designet?
Den rigtige ophængning kan transformere både kunst og rum.
Det er den magiske fase, hvor visionerne bliver virkelighed, hvor værkerne indtager deres plads – og pludselig kan man se det:
Sådan skulle det være.
Med en baggrund i indretningsarkitektur og erfaring fra utallige galleriudstillinger og udsmykningsopgaver gennem 30 år kender jeg de æstetiske og rumlige virkemidler – og de tekniske muligheder.
Jeg respekterer jeres vægge og værker, og sikrer at alt hænger sikkert og smukt.
Jeg medbringer det nødvendige professionelle udstyr og sørger for alt det praktiske – både før og efter montering – så I kan læne jer tilbage og se jeres værker i deres nye sammenhænge.
Mit mål er enkelt: At jeres kunst ikke bare hænger rigtigt, men lever rigtigt.

