I Simon Thranes små, næsten legetøjsagtige konstruktioner finder man en enkel, industriel iscenesættelse af mennesket i en gådefuld, stille og surreel verden, ofte med en underliggende og uforudset kraft. Thrane undersøger en uhøjtidelig systematisk leg med gentagelse af form og farver. De anvendte materialer er genbrug, hvilket giver fortællingen et præg af nostalgi. Thranes værker udformer sig som en serie af forsøg på at komme tættere på mennesker og objekter, tættere på deres skjulte sider, men i hvor høj grad kan man egentlig kende et andet væsen?

Ofte siges det, at det er beskueren der giver kunstværket liv. Når man betragter Thranes arbejde, kommer man seriøst i tvivl, om motiverne ikke i virkeligheden har deres eget uafhængige liv, ja ligefrem foretrækker blot at eksistere i deres helt eget rum. En kradsen i overfladen i det der er udenfor rummet, gør det der er på den anden side mere intimt og privat og de mange lukkede døre bliver et symbol på menneskets skjulte sider.

Linda Zivere´s lyse, intense farver og rolige, impulsive penselstrøg er både beroligende og provokerende med deres larmende stilsikkerhed og aura af stilhed. Den samlede ro i hendes malerier inviterer på en indre rejse, hvor de overlappende farvesektioner strikker lag af tanker, følelser og fornemmelser sammen til en aura af stilhed. Det er en slags stille forførelse, hvor maleriets spontanitet og disciplinerede rytmer af bevægelser suger beskueren med i en personlig strøm indad.