Tougaard maler bylandskaber. Han maler tågen, regnen, mørket, men ikke mindst maler han lyset der trænger gennem. Og dér hvor lyset er, findes der liv. Mennesker, træer, lys er alle dele der ligesom blot er til stede, træder ud af, eller går i et med maleriets flade. Der er alligevel farver og toner i det vi kalder en grå himmel, og liv og lys i den nordiske melankoli. En boulevard med biler, på det der kunne være en hvilken som helst regnfuld dag, er malet med en skønhed, som sætter vores sanseapparat i svingninger. Spejlingen i den regnvåde asfalt er en fornemmelse, og også et sted at se sig selv i byen, eller kigge ind i selve maleriets refleksion. 

Tougaard bevæger sig hen imod en fascinationen af byen som et kulturelt og historisk projekt, men bevarer byen i en atmosfærisk tilstand, og som en scene for en mulig handling. I det let slørede, findes et motiv. Èt der kan være fra i går eller i dag, og samtidigt kan vi forestille os, hvordan byen fungerer som en kulisse, hvor noget lignende kunne finde sted for 100 år siden, og måske ske igen om 100 år. 

Som objekt er byen et spændende æstetisk og arkitektonisk studie, men i dette tilfælde er det sekundært. Byen har sit eget følelsesunivers, hvor tiden og den langstrakte oplevelse af øjeblikket, står i centrum. Og så er det især ånden i motivet der er vigtig. Vi ser malerens motivvalg, men med vores egne indgange -til hvad der sker, eller netop ikke-sker. Den halvtomme eller befærdede gade bliver et sanseligt sceneri, på en gang velkendt og fjernt. 
Der er noget i tusmørket, i dette skift mellem dag og nat. Ofte er det vi ikke kan se, det mest interessante. Det giver frihed til at iagttage og male vores egne billeder. Måske berører det os dybere inde på et sted, vi har glemt.

Søren Tougaard er uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam og har udstillet på en række solo- og gruppeudstillinger i både ind- og udland.  Tougaards værker er udvalgt til og repræsenteret ved flere censurerede udstillinger.