Jan Wessel har sit eget hjørne i dansk kunst. Han bemestrer en moderne udgave af popkunsten og dens sans for det dekorative og grafiske, samtidig som han stikker dybere, for hans historier er parallelt både tvetydige og poetiske. Talrige associationer og referencer er indlejrede i Wessels visuelle rum - der repræsenterer en sammenfiltring af livet og kunsten. I hans kunstneriske univers mødes højtidelighed og drama, fantasien og det pittoreske, leg og eftertænksomhed. Wessel arbejder med forskellige udtryksformer, der spænder vidt fra maleri, lightbox, collage, monotypi, litografi, montage og installation. På hans mange udstillinger i ind- og udland vil man støde på gennemgående elementer - måske for nogle et flashback fra en foregående oplevelse - glemt, men stadig begravet dybt inde i det underbevidste.

Når Søren Tougaard maler, bruger han bylandskabet som referenceramme. Hans værker fastholder hver især indtrykket af et sanseligt øjeblik. Måske et lysskær efter et regnskyl, mens man sidder på en café med en god ven. Det er nordisk tungsind ved første øjekast, hverken lyst eller mørkt, men farver der ånder ud og forskelle der forsvinder, og dog er der i Tougaard's malerier altid en opklaring. Det kan være små landingslys fra et fly, den endeløse række af gadelygter eller de klare lys fra oplyste butiksvinduer der signalerer tilstedeværelsen af mennesker i de øde bylandskaber. Tougaard maler i mol og tusmørke, men også med en snigende livslyst.
 På trods af at mennesket som oftest ikke er en synlig del af motivet, er det netop den menneskelige dimension, der gør billederne interessant. Det drejer sig ikke om byen som et spændende, æstetisk og arkitektonisk studie, men i stedet om, hvordan det sanselige menneske fylder rummet ud med sit eget følelsesunivers. På den måde handler Tougaard's malerier om tid, øjebliksfølelsen og den langstrakte oplevelse. Man kan indsætte sig selv som hovedperson, og give erindringen eller fantasien tid til at lege med. Vi kender det hele så godt; den karakteristiske nordiske tone, mødet meller den disede regn og jord, skiftet mellem dag og nat og den melankolske gråvejrshimmel, der spejler sig i vinduerne. Det er ikke dyster symbolisme, men en påmindelse om, at vi lever de lykkeligste øjeblikke og de største nedture på samme scene – parallelt hver især – her i byen. Søren Tougaard er uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam og har udstillet på en række solo- og gruppeudstillinger i både ind- og udland. Tougaards værker er udvalgt til og repræsenteret ved flere censurerede udstillinger.