Man ser gerne på naturen som harmoni, samklang og balance, som en modsætning til kulturens virvar og konflikter. Måske er dette delvist grunden til, at adjektivet naturlig er et ord som vækker mistro, måske endda anstød. Ganske enkelt fordi det naturlige er blevet os fremmed. For hvad kan betegnes som naturligt i en verden, der mere og mere indebærer en større adskillelse fra selve naturen? Når vi selv udgør en væsentlig faktor i forandringerne af jordens geologi, klima og økosystem. Naturen er ikke kun et evigt landskab og konstant harmoni. Her foregår forandringer og ‘attacks’. -En dynamik mellem dyr, mennesker og natur, der gør oprør mod sig selv. Naturen og biologien er ikke vores urokkelige skæbne, men vi kan aktivt forholde os til den, ligesom vi kan til kulturen, og dens konventioner.

Kunstnerne Tamara de Laval og Charlotte Petersen er af den art, der ikke blot stiller sig tilfredse med tingenes, eller klodens tilstand. Deres oprørstrang udspiller sig som et materielt og visuelt flydende narrativ. - Om end underspillet eller indirekte, kan aktivismen være en brændsel til at skabe. Alt imens moder Jord trænger sig på, i en forøget klimakrise, med flere verdenskatastrofer, der synes at påminde os mennesker om at lære af nutiden, og ændre vores vej.

Naturlig Rebel II er udstilling to i en række, hvor kunstnerne, med hver deres visuelle sprog, går sammen om disse tematikker. Begge med en stærk solidaritet og et taktilt nærvær

Tamara de Lavals malerier er som landskaber, der med kolorit og ornamentik, står som en modpol til det centrerede og stramt komponerede værk. Den billedverden, kunstneren lader vokse frem, er først dragende, og siden ganske kompleks. - I en følsomt sammensat skønhed. Her ses en appel, med reference til de ødelæggelser, der finder sted i verden. Billederne viser katastrofer, ruiner og flygtende mennesker, og bliver til et meningsgivende hele, som især solidariserer sig med kvinder og den tredje verden. Præcis derfor er det nødvendigt at studere dem på nært hold, og ikke gå glip at maleriets samlede klogskab og betydning. Det er næsten udelukkende kvinder, som fordeler sig over kort og landområder. De opholder sig med en slags suverænitet, der hvor de er; i kamp, hverdag og hvile. I maleriets slør-lignende materialitet, antydes også noget utopisk over figurernes placering, som om de lige så vel kunne have været et andet sted på jorden. 

Lag på lag, detaljer og hændelser, breder sig ud i et mylder, som her og der går over i hvide randområder. -Kvindegestalter, kortafbildninger, grænser, vækster, eksplosioner og sirlige broderier. 

I takt med at ting sker i verden, foregår billederne. Begivenhederne må drages ind, hvorfor maleriet udvides og kompliceres.

Charlotte Petersens objekter og multimedieværker rummer bogstavelig talt en underliggende tone. De iscenesætter et mytisk univers, hvor samtidens fitness møder kroppens dyriske kraft.

Her foregår en udveksling mellem animationsfilmen Body run run, og tegning og skulptur.

Disse medier væver sig ind og ud af hinanden. Kroppen spiller hovedrollen i en øm bevægelsesdans, der kredser om vores dyriske jeg, og om vores tilknytning til naturen. 

Ved et anvende flere forskellige materialer, som papir, blæk, tusch, gibs, uld, organza metal og træ, arbejder Charlotte med symboler fra menneskets fortid og nutid. Symbolerne kan være hjortetrofæet, en kanin, eller fitness som omdrejningspunkt. Og sådan fabuleres der over et evigt jagtinstinkt, i en varm fortælling, der stiller spørgsmålet; hvor mon det driver hen, med alt den jagt-passions udfoldelse ?  På tværs af tiden, påminder kunstneren os om, at via kroppen -eksisterer både nutidens og urtidens menneske, med en arkaisk fortid.