Birgit Bjerre
Født: 1970
Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi, Medievidenskab
Medie: Maleri, tegning, installation
-
Birgit Bjerres værker har klare referencer til naturens essentielle former. Den på én gang skabende og dissekerende handling i biologiens univers er et gennemgående tema i Bjerres kunst, til tider med et helt abstrakt udtryk, og andre gange med tydelig forbindelse til konkrete biologiske fænomener.
Naturens fænomener, nære som fjerne, fortolkes i på én gang komplekse og enkle billeder. Således betragter vi i ét og samme værk former, der minder om encellede organismer, der bevæger sig i mystiske systemer; et hektisk bistade i en træstub; eller en storby set fra fugleperspektiv.
Med en serie af afstøbninger i bivoks, der stadig er under udarbejdelse, griber Birgit Bjerre det konceptuelle og materielle, og overlader de afsluttende stadier af værkernes tilblivelse til bierne. Dermed viser hun, at hun ikke blot er maler og tegner, men også en konceptuelt funderet samtidskunstner.
Birgit Bjerres værker er æstetiske og dynamiske. De har historie, mening og kant.
Grønlys Tusch på papir, 148 x 108 cm, 2025
Skyggebold Tusch/oliekridt på papir, 148 x 108 cm, 2025
Øjestorm Tusch på papir 136 x 108 cm, 2025
Lydfald Tusch på papir, 134 x 108 cm, 2025

