Vi omgiver os med ting, der har en hale af inferiøre genstande efter sig. Det er genstande, der transporterede andre ting, og selv blev tilovers undervejs. Papirlapper og mærker, der hjalp til i en transaktion eller kategorisering, står udtjent tilbage. De hober sig op, smides ud, bebyrder os, eller dukker op i lommer, på lagre, i skuffer. Som små vidnesbyrd fra en livsverden, som de muliggør, men samtidig hurtigt bliver tilovers i. Nogle genstande har fået nok af livet i periferien. De dukker op her i Morten Gersager Abels udstilling The Things we do. Således fortsætter de deres transit, eller forlænget deres livscyklus, iklædt nye materialer og andre stofligheder. Fra et særligt perspektiv, i et andet størrelsesforhold eller med en ny forarbejdning, er de nu på jagt efter nye blikkes påskønnelse, og i færd med at finde andre steder at hobe sig op. Tingene vakler mellem tilstande, trukket ud af deres gamle kontekst. Og fritlagt på væggen - gør de sømmet eller skruen de hænger på, til det nye inferiøre objekt. Morten Gersager Abel arbejder med malede, formede og assemblerede imitationer eller rekonstruktioner af tilsyneladende simple, trivielle og hverdagslige genstande.. Der er tale om en slags tydeligt kunstige og konstruerede vægrelieffer af de oprindelige ting. Nogle af reliefferne er udført i hyldepapir, klæbefolie og tapet monteret på birkefinér. Her tørner det minutiøse, klassiske intarsiahåndværk sammen med det imiterede træs mangel på ægthed. De flade færdige værker tilsniger sig et skær af tredimensionalitet og en larmende lighed med deres oprindelige kilde. Det minder om renæssancens trompe l’oeil, men nu udtrykt med moderne materialer og hverdagsobjekter hentet fra vores samtid. I The Things we do støder vi på velkendte objekter, som vi omgiver os med, men knap nok ser. De træder frem og bliver synlige som forarbejdede og konstruerede værker, der spiller på deres egen bogstavelighed. Med hjælp fra vores nye blikke på dem, vrister de sig fri af deres status som redskaber. Værkerne tydeliggør det dynamiske ved vores mange menneske-ting-relationer. Hvilke genstande er vigtige? Hvilke bliver usynlige? Og hvilke var dybt almindelige for nyligt, men nu nærmest kuriøse, fordi den moderne verdens teknologi ændrer vores vaner, og skubber visse ting ud i periferien?