Marie-Louise Kristensen

Bøffen flyver igen

Uge 42 : 16.okt. - 22. okt. 2022

Fernisering søndag den 16. oktober kl. 16 - 18

Åbningstider :
hverdage kl. 12 - 18
Lørdag 11 - 16

I uge 42 får Galerie Pi luft under vingerne, når Marie-Louise Kristensens fabulerende smykkeunivers indtager udstillingsrummene.


Når du er trådt ind ad galleriets dør, møder du en udstilling, hvor en ring kan have sin egen personlighed, et vedhæng kan transportere tankerne til ukendte steder, og en broche kan være bøffer med sølvvinger, der flygter fra Webergrillen.
Som smykkekunstner er Marie-Louise Kristensen en ener, hvis smykker griber os med deres umiddelbarhed og personlighed, som et blink med øjet fra en uventet kant.


Smykkerne i mere utraditionelle materialer, er fuldt funktionsdygtige som brocher, vedhæng og ringe. Marie-Louise Kristensens smykker er personager, tableauer og scener fra liv, der ligner vores, men alligevel tilhører deres helt eget univers.
Gennem figurative smykkefortællinger i ædle metaller og sten kombineret med træ, plast, rav og det modellerbare materiale milliput, inviteres alle indenfor, i en verden hvor man kan gå på opdagelse, og hvor det hverken er forbudt at lege, undre sig, græde eller grine.


Udstillingen blev skabt til og vist i Ruinsalen på Museum Koldinghus 2020, i samarbejde med kurator Anni Nørskov Mørch. I Galerie Pi vil der indgå en selektion af de oprindelige smykker fra udstillingen, udstillingselementer tegnet af udstillingsarkitekt Margit Soome, animationer ved CARINA RANDLØV FILM samt nye værker.


Smykkekunstner Marie-Louise Kristensens værker er gentagne gange udtaget til de internationale udstillinger af kontemporær smykkekunst: SCHMUCK, München. Triple Parade, Kina samt Biennalen for Kunsthåndværk og Design, Danmark. Hun er repræsenteret i Statens Kunstfonds og Designmuseum Danmarks samlinger samt Cominelli Foundation, Italien. Marie-Louise Kristensen er uddannet fra Institut for Ædelmetal, 2004. Bor og arbejder fra eget værksted i København.

UDSTILLINGS-KALENDER

KOMMENDE UDSTILLINGER

Morten Gersager Abel

Morten Gersager Abel

læs mere her

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Marie J. Engelsvold og Annemette Lichtenberg

læs mere her

Annemette Lichtenberg og Marie J. Engelsvold. 16.august - 13. september

læs mere her

Marianne Thygesen / Ancient Cultures

læs mere her

Birgit Bjerre / Rumfald

læs mere her