Bjerre, Abel, Moesgaard

Udstillingsperiode 15. april - 14. maj 2016

Lotte Maja Bjerre · Tegning / Mixed Media

Lotte Maja Bjerre er uddannet fra Kunstskolen Spektrum og er i øjeblikket aktuel på Charlottenborgs forårsudstilling 2016. Bjerre er dedikeret til det analoge arbejde med blyant og kuglepen. Her udfolder sig et stramt komponeret formsprog omkring indpakkede genstande, sirligt og stramt reflekterende over deres asymmetriske "kroppe" og lysets spil hen over den perfekte mystiske overflade. Både indpakning og indhold fremstår med en stærk tiltrækningskraft og af ukendt oprindelse. Bjerre’s nye værker er lavet af nylontråd på farvet pap. Inspiration er hentet fra både stram symmetri, organiske former og en fascination af at levendegøre værkerne igennem refleksioner, der skifter udtryk efter lys og betragtningsvinkel.

 

Pernille Moesgaard · Skulptur

Pernille Moesgaard er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Hendes værker fremstår i deres materiale og udformning som lokkende og dragende objekter, samtidigt som de er lukkede og hemmelighedsfulde. Deres udformning tager udgangspunkt i delvist genkendelige ting der forvandles og bearbejdes til en statisk og nærmest magisk, organisk masse. Moesgaard’s skulpturer kommunikerer på et symbolsk plan, som nutidige arkesymboler med en næsten død organisk æstetik, men også med en stor humor. Man fornemmer undertoner af en anden orden, et system der ikke umiddelbart kan beskrives med ord og som har en matematisk og logistisk skønhed.

 

Morten Gersager Abel · Vægrelief

Illusioner har en enorm evne til at fange og orkestrere vores opmærksomhed i retning mod ting og objekter, som vi ellers ville dømme som uinteressante. Med reference tilbage til 1960’ernes Pop Art arbejder Morten Gersager Abel med motiver, der nærmest kan betegnes trivielle og hverdagslige. Motiverne er oftest fundet på internettet og efterfølgende udsat for en arbejdskrævende forarbejdning, der efterlader værkerne med en larmende lighed med deres oprindelige kilde. En forarbejdning, der trækker både på snedkerkunstens intarsia (dog med hyldepapir og tapet med imiteret træ) og renæssancens trompe l'oeil. Gennem en form for rekonstruktion af motiverne tilsniger de færdige, flade værker sig et skær af tredimensionalitet - som i et forsøg på faktisk at dele rum med deres beskuer, men de er lige dele attrap og objet trouvé. Som beskuer møder vi på samme tid nogle velkendte objekter i et nyt lys og nogle forarbejde, konstruerede værker, der spiller på deres egen bogstavelighed. De tilbyder et rum for pause og refleksion. Hvad skal der til for, at vi opfatter et objekt som autentisk ? Kan autenticitet fabrikeres ? Gersager Abel har deltaget i en lang række censurerede udstillinger bl.a. Forårsudstillingen på Charlottenborg og Kunstnernes Efterårsudstilling.

UDSTILLINGS-KALENDER

KOMMENDE UDSTILLINGER

Finn Richardt / Understrømme

Læs mere her

Birgit Bjerre / Rumfald

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Paul Neale / Domestica 12.01 - 10.02. 2024

Læs mere her

Tong Wang og Pontus Kjerrman / Fabler og fantasier

juleferie 22.12.23 - 3.01.24 - besøg efter aftale på tel. 23205302Læs mere her

Maria Viftrup

Læs mere her

Rómulo Celdrán og Kristoffer Axén

Læs mere her