Birgit Bjerre / Rumfald

5. april - 4. maj. 2024

Birgit Bjerre søger de arketypiske figurationer og systemer, vi er fælles om. Hun er optaget af, hvordan et værk for eksempel kan vise en frisættelse, ved hjælp af tegnede former, hvor naturens fænomener, eller andre systemer; de nære som de fjerne - fortolkes i et på én gang komplekst og enkelt billede. Udstillingen `Rumfald´ handler om de symboler, som overlever en sandstorm, eller om de følelser der står tilbage, når ord er utilstrækkelige. Værkerne drejer sig om, at træde ind i et rum, hvor man ikke kan tænke sig frem til løsninger, men kun kan bruge sit instinkt og sin intuition. På udstillingen undersøger Birgit Bjerre maleriet og tegningen, som en slags ordløst alfabet. Hun fascineres af hvordan disse medier, med sin blotte fysik, handling og stoflighed - kan opleves som en realitet, på samme måde som vi kender det fra kroppen og musikken. Hun er optaget af det, der sker, når hun stoler på hastighed og intuition, og ved at benytte både rastløshed og ro, helt uden fortrydelsesret. Birgit Bjerre undersøger stoffet, maleriet og tegningen på store ark papir. De største værker er skabt ved at hun har lagt sig på papiret, og har fundet frem til en grundform. Værkerne er udformet på en blanding af papirtyper, hvor tusch, oliepastel og støv -påføres både let og tungt. Der arbejdes med store bevægelser og mindre detaljer, med olie og vand. 

Sådan indeholder værkerne flere modsætninger, og flere lag - i en stærk æstetisk dynamik. De er former, flader og bevægelser. De er sirlig tusch og bredere penselstrøg. Og på de store papir-ark, kan vi forestille os, at vi befinder os langt nede på celleniveau, eller højt oppe over naturens eller byens landskab.

UDSTILLINGS-KALENDER

KOMMENDE UDSTILLINGER

Søren Tougaard, og gæsteudstiller Maria Viftrup

læs mere her

Lotte Agger og Marie Louise Kristensen

læs mere her

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Morten Gersager Abel / The Things we do

læs mere her

Annemette Lichtenberg og Marie J. Engelsvold. 16.august - 13. september

læs mere her

Marianne Thygesen / Ancient Cultures

læs mere her

Finn Richardt / Understrømme

Læs mere her