Birgit Bjerre er optaget af de grundprincipper som vi alle, dyr og mennesker, er overladt til i det øjeblik vi bliver til. Vand, død, skønhed, ild, tyngdekraft, destruktivitet og seksualitet, og for menneskets vedkommende humor, poesi, kærlighed og tænkning. Vi kan ikke løsrive os fra de mest basale fænomener, men måske flyve eller tænke os andre steder hen. Vi er her med alt hvad det indebærer. Ved at imitere naturlignende genstande som åreringe, grene og bisværme men også menneskeskabte bygninger viser hun grundreglerne som abstraktioner over det vi har tilfælles.

Af en eller anden grund er vi mennesker ofte optaget af de ting vi ikke kan gøre noget ved. Der kan ligge en særlig overgivelse i at se på de ting som er urørlige: Vejret for eksempel, sygdomme, naturfænomener og katastrofer. Tyngdekraften, forkølelsen, sulten efter mad og drikke, døden og søvnen. I store træk er det grundregler vi ikke kan stille så meget op med. De grundregler ligger som store pæle i landskabet, og her går vi rundt mellem dem med det vi kalder ”fri vilje”. Det moderne menneske har stort ansvar ved konstant at skulle vælge rigtigt, og det er måske derfor en stor befrielse at overgive sig til de ting som vi ikke bestemmer ret meget over. Udstillingen handler om det vi ikke kan pille ved, det vi ikke kan narre, det som er fælles. Man kan påstå at det er uendeligt banalt at regnen falder ned af eller at tårer kan være svære at stoppe, at køligt er godt i varmen, at græsset bliver fladt når man ligger i det, at årringene er tegn på de år der er gået, at det er svært at sove når man har drukket vildt meget kaffe og solen står op i øst. Disse principper, er samtidigt i al deres enkelthed utroligt smukke. Kunsten og mennesket kan flytte lidt på tingene efter egen vilje, mosle rundt med medierne og materialerne, finjustere, oversætte, fortælle, underholde eller bare få tiden til at gå.  Men i de store træk er det små bevægelser på det vi ikke kan gøre så fandens meget ved, og det er som sagt ret befriende.

Værkerne på ”Common earthbound things” er ikonografiske og æstetiske fremstillinger af ting vi ikke kan komme om ved. Men værkerne kan også ”blot” ses som det de er: Blæk og oliekridt orkestreret på papiret, hvert værk med sit hovedmotiv. Materialerne er blæk og oliepastiller. Materialer, hvis fysik gør at de ikke rigtigt vil blandes med hinanden, men igen, det er blot endnu et eksempel på noget kunstneren ikke kan ændre, men hun vælger i stedet udnytte materialernes egen uomtvistelige fysik.

Udstillingen ”Common earthbound things” er sin tematik en forlængelse af følgende projekter: Værket  ”I calmly surrender to things I cannot change” SAK (2017), Prosaværket ”Det vi har – leksikon over det alminelige” (hvorfra der er er mindre værker på udstillingen), Soloudstillingen ”The most beautiful things I have never seen”, Galleri Pi 2017 samt soloudstillingen ”Dystopia, dit dumme smukke menneske” Galleri Pi 2012.

- Om arbejdet og materialer.
Birgit Bjerre dyrker et særligt overdrivelses princip. Kontrasten mellem det detaljerede og det utålmodige, mellem det lette og det tunge, er stor. Birgit Bjerre arbejder fx en måned på et tuschværk og sprayer på det uden at kunne kontrollere det. Der er således værker som er domineret af patentlighed, og værker præget af utålmodige forstørrede abstraktioner. Oliepasteller og tusch kæmper om papiret med hver sin natur.