Beinta av Reyni
SPECTATORS
Udstillingsperiode 22. sept - 28. okt 2017
Beinta av Reyni's kunst er forunderlig og underfuld. Hun behandler det moderne menneskes situation med en blanding af ironi, kærlighed og undren, hvor inspirationen fra det klassiske naturalistiske maleri kombineres med et moderne kunstnerisk udtryk. Motiverne er enkle, men alligevel udfordrer malerierne os med surrealistiske træk, eksistentielt indhold og stærke, stille stemninger. Med sit kritiske og udforskende præg behandler Beinta av Reyni det moderne samfund og spørgsmål om – godt og ondt og om, at finde mening i meningsløsheden. Hun giver tilskueren en ny og anderledes måde at se verden på. Dette gælder både i forhold til selve lærredet, der ikke længere er en flade, som vender en bestemt vej, og i relation til emnerne, som hun behandler i sine værker.
Udstillingen 'Spectators' kommer med nye vinkler og drilske kommentarer til hvordan vi følger verdens forfærdeligheder fra sofaen foran fjernsynet og fra tidslinjen på Facebook. Vi får stimuleret vores nyheds-rus døgnet rundt i en sådan grad, at vi er blevet immune over for naturkatastrofer og flygtninge på Middelhavet: Nyhedsdækningen er blevet en teaterforestilling, vi klikker videre, blander op med boligindretningstips og 'fake news', slukker og går videre med vores hverdag.
Beinta av Reyni´s serie Infinity som ligeledes bliver vist på udstillingen har ingen begyndelse eller slutning og kan ses som et kredsløb af harmoni og genkomst. Værkerne giver os en følelse af uendelighed og grænseløshed uden betydning for hvad der vender op og ned.
Beinta av Reyni, født i 1970 i Tórshavn og ud af den berømte færøske kunstnerslægt. Bosiddende i København. Uddannet på Akademiet for tegning og design, København, 1990. Beinta er repræsenteret på Færøernes Kunstmuseum - Listasavn. Hun debuterede i 2004 på Ung Færøsk Kunst - Den Nordatlantiske Brygge, København.
KOMMENDE UDSTILLINGER
TIDLIGERE UDSTILLINGER
Annemette Lichtenberg og Marie J. Engelsvold. 16.august - 13. september
16. aug – 13. sep – 2024
læs mere her