Birgit Bjerre har forlagsudgivet sin første bog som forfatter, " Det vi har " er en kombination af tekster og værker.
Knuselskelig, generøs og med et glimt i øjet
Det vi har er et alfabetiseret, illustreret ”leksikon”, som lærer os, at der er et minimum af mening at hente hos høns, at det er sundt at “tankeslentre”, at menneskets udviklingshistorie er proportional med mængden af chokolade og at det kan være sjovt at lyve. En helt igennem generøs og ærlig opslagsbog om at være menneske, om at vi allerede er ankommet og at vi allerede har størstedelen af de ting, vi har brug for.
Birgit Bjerre (f. 1970) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og er bl.a. del af det kunstnerdrevne værkstedsfællesskab og udstillingssted KH7 Aarhus Havn. Arbejder med tekst, maleri, tegning og installationer. Det vi har er hendes kortprosa-debut.