Roman Klonek (POL)
Klonek er født i Kattowitz i Polen og har en forkærlighed for gammeldags tegnefilm. Han har studeret Graphic Arts i Düsseldorf og har de seneste 15 år arbejdet med træsnit. Omdrejningspunktet i hans værker er en bred vifte af finurlige væsener, for det meste halvt dyr / halvt menneske, og oftest fanget i akavede situationer. Alt i alt en bizar balancegang mellem propaganda, folklore og pop.