Paul Neale
Utilsigtet kunst der forstyrrer det forventelige og kredser om hjemmets rå poesi.
![]() CS 294, akryl på papir, 30 x 40 cm, 2025 |
![]() Uden titel, akryl på papir, 30 x 40 cm, 2024 |
![]() A Sculptor´s House, akryl på papir, 30 x 40 cm, 2024 |
Paul Neales værker handler om det rendyrkede, stoflige koncentrat af den spontane kreativitet. Jo mere ikke-tænkt, uforstilt og utilsigtet, jo bedre og det er i sig selv en kæmpe udfordring når man, som Neale, er uddannet i illustration og figurativ kunst, hvor teknik og perspektiv har stor betydning.
Neale forsøger konstant at forstyrre den kunstneriske afkodning af det ´forventelige´ perspektiv og ´den rette´ kombination af klare og brækkede farver med det formål at komme væk fra klichéen om den gode kunst, og tæt på kreativitetens rå substans. Det er i det uventede og spontane, at værdien ligger.
Med en mangfoldighed af motiver og genrer i maleri og tegning, skildrer Paul Neale en lang række stemninger og sindsstemninger. En rød tråd, især gennem de sidste års arbejde, er en kredsen om hjemmet eller det domesticerede.


