Bestil

Marianne Markvad

Den danske kunstner Marianne Markvad fascineres af collagens muligheder og de æstetiske og konceptuelle betydninger, der kan opstå i krydsklippet af forskellige fotos og i sammenstillingen af materialer. Hun arbejder i ”lag-på-lag”. Både i forhold til billeders betydninger, men også rent fysisk i arbejdet med tre-dimensional collage, maleri, videoprojektion og installation i rum.

Markvad undersøger urbane rum, som kulisse for menneskelig aktivitet, der vidner om måder at opfatte og leve livet på. Hun spejler sin egen virkelighed, og blander disse spejlbilleder så nye betydninger opstår og stiller spørgsmål ved de liv vi fører, og de rum vi lever i. Som en del af sin arbejdsproces besøger hun storbyer og boligområder i Danmark og i udlandet og ved hjælp af fotografiet fastholder hun ”øjeblikke” på steder og i situationer, der fascinerer hende. Disse fotografier udgør grundmaterialet i værkerne.

 
What do you want to do ?
New mail
 
What do you want to do ?
New mail