Finn Richardt
Langsomt, kontemplativt vandmaleri – flygtighed og dybde i ydmygt mellemværende med naturen.
![]() Uden titel, olie på lærred, 140 x 130 cm, 2025 |
![]() Uden titel, akryl på lærred, 90 x 110 cm, 2025 |
![]() Malstrøm, olie på lærred, 180 x 200 cm, 2023 |
Den danske kunstner Finn Richardt skildrer igennem sit virtuose maleri vandets natur; dets transparens, bevægelse og dybde i et samspil mellem naturen og sig selv. Der er en ren instrumentel side ved vand, som interesserer Richardt, men også dets flygtighed, uhåndgribelighed, foranderlighed og det dødbringende aspekt.
Richardts maleri er langsomt og kontemplativt og han giver sig nødigt i kast med at udlægge baggrunden for tilblivelsen eller hans kunstneriske mål. For Richardt er maleriet per se; uden budskaber eller program og skal ikke bære andet eller mere end sig selv. Han insisterer på sit eget, individuelle mellemværende med naturen og møder den med ydmyghed og åbenhed.


