Grundet Covid-19 afholdes der ikke fernisering, men på udstillingens første dag fredag d. 5. Marts holder vi åbent fra kl . 12.00 til 20.00. Iflg. retningslinjer for Covid-19 tillader vi kun 5 personer indenfor ad gangen og der skal anvendes mundbind / vesir.


Emballage er de ting, som vi bruger, når vi transporterer nogle vigtigere ting. Det er det, som ligger tilbage, når vi har pakket ud. Emballagen kan være diskret, funktionel og have en nærmest lakonisk, tavs tilstedeværelse. Den hører ikke blandt de skønne ting, som vi kender fra stillebentraditionen. Her er det blomster, porcelæn, eksotiske frugter, smukke stoffer og andre fornemme sager, der behager øjet og fremstår med næsten håndgribelig tydelighed samtidig med at de minder os om, at skønhed og rigdom er foreløbige glæder. Er der noget emballagen ellers kan, udover at bruges til at fragte f.eks. vores skønne ting, så er det at minde os om foreløbighed, når vi smider den væk.

Sådan siger Morten Gersager Abel, der er den ene af to kunstnere på denne måneds udstilling, der handler om emballage. Emballage har altid været der, men i en tid, hvor ingen må røre hinanden, og alt skal købes online, indtager den en hidtil uset stor plads i vores liv. Ikke alle tænker over det, og det er her, at kunsten endnu en gang viser sin styrke til at vende og dreje samtidens tendenser. Hvor Morten Gersager Abels kunstneriske greb er at bruge emballagens almindelighed og enkelthed til at gøre plads til nye betydninger – man kan næsten sig at han fastfryser dens foreløbighed – fornemmer man modsat en cirkularitet i Marianne Thygesens værker. Hun fortæller: ”Pap er med sin uprætentiøse karakter og sin farve og tekstur, materialet i mine værker. Jeg har skabt en serie af vaser, som i sig selv også præsenterer en form for emballage. Vasen er en kendt form, og har en funktion, som lige siden menneskets oprindelse er udtrykt i et uendeligt antal variationer. Her anvendes vasen som symbol på livskraft, diversitet og frodighed- både i vasens form og i dens indhold, som frodigt vokser op af den. Marianne Thygesens farverige og kraftfulde vaser tager det genanvendelige pap med i nye og levende byggeprocesser, som danner prototyper på moderne mytiske fortællinger.
De to kunstnere skaber sammen nogle stærke mod- og medfortællinger om forgængelighed versus cirkularitet, eksemplificeret gennem emballage. I en tid, hvor genanvendelighed er i utrolig høj kurs og nye prototyper konstant kæmper mod forventningen om det forudsigelige og autentiske, bliver mødet mellem Marianne Thygesens ´moderne vilde´ og Morten Gersager Abels ´forenklede rekonstruktioner´ til en helt unik og meget aktuel fortælling. - Måske om overgangsriter til nye systemer og tænkemåder.