Marie Engelsvold & Morten G Abel

Udstillingsperiode 29.03 - 04.05 2019

Marie Engelsvold

Marie Engelvolds kunstneriske praksis handler om at integrere vidt forskellige materialer som træ, garn, keramik, skumgummi og derigennem skabe nye fuldstændige enheder, som oftest udmønter sig i skulptur eller tegning. Værkerne er opsigtsvækkende da de ikke umiddelbart ligger på linie med noget som hverken hjernen eller sproget kan definere.

Hun konstruerer og leger sig frem indtil værkerne ressonerer den rigtige balance og afspejler kunstnerens helt eget univers. Det er i processen af ikke at mestre eller kende materialet, at det nye opstår. I det “uperfekte” og det ikke planlagte kommer værkerne til live.

Marie Engelsvold arbejder i et abstrakt formsprog hvor materialernes forskellige sanseligheder får lov at tale deres eget følelsesmæssige og ordløse sprog, og hvor hendes egne forestillinger bliver sat ud af spil.


Morten G Abel

Illusioner har en enorm evne til at fange og orkestrere vores opmærksomhed i retning mod ting og objekter, som vi ellers ville dømme som uinteressante. Med reference tilbage til 1960’ernes Pop Art arbejder Morten Gersager Abel med motiver, der nærmest kan betegnes trivielle og hverdagslige.

Motiverne er oftest fundet på internettet og efterfølgende udsat for en arbejdskrævende forarbejdning, der efterlader værkerne med en larmende lighed med deres oprindelige kilde. En forarbejdning, der trækker både på snedkerkunstens intarsia (dog med hyldepapir og tapet med imiteret træ) og renæssancens trompe l'oeil. Gennem en form for rekonstruktion af motiverne tilsniger de færdige, flade værker sig et skær af tredimensionalitet - som i et forsøg på faktisk at dele rum med deres beskuer, men de er lige dele attrap og objekt trouvé.

Som beskuer møder vi på samme tid nogle velkendte objekter i et nyt lys og nogle forarbejde, konstruerede værker, der spiller på deres egen bogstavelighed. De tilbyder et rum for pause og refleksion. Hvad skal der til for, at vi opfatter et objekt som autentisk ? Kan autenticitet fabrikeres ?

UDSTILLINGS-KALENDER

KOMMENDE UDSTILLINGER

DECEMBER I PI

Læs mere her

Finn Richardt - Højvande

Læs mere her

Karin Ohlsen - Vielfalt

Læs mere her

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Om en forlæns erindring

Læs mere her

SØREN TOUGAARD

Læs mere her

REFLECTION

Læs om udstillingen her

POSTED / UNPOSTED

Læs om udstillingen her