Finn Richardt - Højvande

Udstillingsperiode 04.01 - 09.02 2019

Galerie Pi starter det nye år med udstillingen Højvande af den danske kunstner Finn Richardt, der igennem sit virtuose maleri, skildrer vandets natur; dets transparens, bevægelse og dybde i et samspil mellem naturen og sig selv. Der er en ren instrumentel side ved vand, som interesserer Richardt, men også dets flygtighed, uhåndgribelighed, foranderlighed og det dødbringende aspekt.

Richardts maleri er langsomt og kontemplativt og han giver sig nødigt i kast med at udlægge baggrunden for tilblivelsen eller hans kunstneriske mål. For Richardt er maleriet per se; uden budskaber eller program og skal ikke bære andet eller mere end sig selv. Han insisterer på sit eget, individuelle mellemværende med naturen og møder den med ydmyghed og åbenhed. Billedsproget kan antyde et slægtskab med så forskellige malere som Arnold Böcklin og Claude Monet, men er samtidig en del af et nutidigt udtryk.


Finn Richardt er uddannet på Det Danske Kunstakademi i 1984. Han er repræsenteret ved Ny Carlsbergfondet. Statens Kunstfond. Vejle Kunstmuseum. Kastrupgårdsamlingen, Kastrup. Ribe Amt. Journalisternes Hus, Århus. Rauman Kunstmuseum, Finland. Københavns Kommune, Holbæk og Rønne Kommune. Skovgaardmuseet, Viborg, Galerie Pi, København. State House, Boston, Massachusetts, USA.



 



 


 

UDSTILLINGS-KALENDER

KOMMENDE UDSTILLINGER

DECEMBER I PI

Læs mere her

Karin Ohlsen - Vielfalt

Læs mere her

Marie Engelsvold & Morten G Abel

Læs mere her

TIDLIGERE UDSTILLINGER

Om en forlæns erindring

Læs mere her

SØREN TOUGAARD

Læs mere her

REFLECTION

Læs om udstillingen her

POSTED / UNPOSTED

Læs om udstillingen her