Mekanisk værk af Kristine Suhr

Kristine Suhr bryder maleriets flade, skaber liv og bevægelse igennem brug af simpel mekanik i sine 3-dimentionelle malerier. Værkerne fungerer som maleri, men er samtidig en gennembearbejdet skueplads, for de situationer, der opstår når der trækkes i en pind eller drejes på et håndtag. Det er Kristine Suhrs store maleriske og grafiske talent, der iscenesætter historier, men så absolut hendes humoristiske sans og frygtløse tilgang til forenklingen og det banale, der er hendes største styrke. Hendes værker vækker opsigt, ikke mindst fordi de rummer et opgør med billedkunstens grundpræmis - et opgør som passer perfekt ind i tiden.