Lotte Agger og Marianne Nielsen skaber hver især markante verdener med deres værker, som har et fællesskab der gør at de kan interagere. Begge har planter som motiv, som bearbejdes i gentagelser, beskæringer og forskydninger. Det er således behandlingen af motivet der har fokus. I værkerne findes flere virkelighedslag; forestillingerne og det der er fysisk tilstede: papiret eller leret.
 
Lotte Aggers kunstneriske praksis er kamerabaseret. Hun registrerer naturen og mødet mellem det naturlige og det som er kulturelt formet. Værkerne er modelleret af printede fragmenter i en bestræbelse på at formidle scenerier der bidrager med en egen fortælling. Dybest set leder hun efter et punkt hvor natur og kultur mødes - eller skilles. Hun går ikke efter skønheden, men er optaget af at søge stemninger og fortællinger, der handler om at være til på godt og ondt. Lotte Agger er uddannet fra Fatamorgana 2001 og medlem af BKF 2006.

Er potteplanter natur ? Vi indretter vores hjem og altaner, arbejdspladser og liv med potteplanter og forbinder os på den måde symbolsk med naturen. Potteplanter er contemporary og meget mere end 1900 tallets Pelargonier. Moderne potteplanter har designer-gener og er talløse generationer væk fra et naturligt levested. Man aner en fjern forskudt fantasi om Amazonas regn og vildhed.

Aggers værker er dekonstruerede og digitalt manipulerede fotos af planter og andre vækster i forskellige mønstre og former, alle printet på papir, skåret op i fragmenter, samlet og foldet i en ny uorden. Hvert enkelt fragment er et pixel og helheden er organiseret efter et cellelignende mønster.

Hvor meget kan natur fragmenteres, systematiseres og domesticeres og stadig være natur? Hvornår forsvinder planten i digital støj?

Blomster har længe været emne for Marianne Nielsens værker, fordi de er æstetiske og fulde af betydning. Til denne udstilling har hun arbejdet med blomster på en mere formel måde, som lader dem stå renere. Leret er blevet mere stofligt og spiller en tydeligere rolle som materiale. Værkerne har fået en tyngde der kontrasterer blomstermotivet. Den meget naturtro gengivelse er forsvundet til fordel for en forenklet fremstilling og skalering i størrelse, som lægger grafisk kvalitet til formen.

Margueritten er blevet forskudt – og har dermed fordoblet sig til at være både motiv og mønster. En forskydning mellem det genkendelige og noget nyt. En delvis opløsning af margueritten – det er ikke en marguerit og det er en marguerit.

Nielsen er uddannet keramiker på designskolen i Kolding i 1994 - 1999. Hun arbejder primært med unika og har udstillet ved en række internationale udstillinger. Herhjemme har hun bl.a. været repræsenteret på Charlottenborg's Forårs- og Efterårsudstilling, på Designmuseum Danmark og Danmarks Keramikmuseum CLAY. Nielsen har tidligere arbejdet for Royal Copenhagen og Kähler. Modtog Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde (OJD Fonden) Keramiklegat 2020.